how_we_work icon investors icon logo-large icon logo-small icon the_company icon the_team icon

Om Altor

Firmaet

Altor fondene har sammen med deres rådgivere kontor I Stockholm, Oslo, København, Helsingfors og St. Helier. Vi er specialiserede i at købe og udvikle middelstore nordiske virksomheder og vi ejer i dag cirka 30 virksomheder med omkring 60.000 ansatte. I gennemsnit har vi ejet vore virksomheder i omkring 6 år, men i flere tilfælde væsentligt længere. Tidsperspektivet i vore beslutninger rækker imidlertid langt udover vort ejerskab, vi vil bygge succesfulde virksomheder, der vil kunne klare sig godt i fremtiden.

Hvordan vi arbejder

Sammen med ledelsen i den enkelte virksomhed lægger vi en klar strategi med nogle tydeligt definerede mål. Vi udfordrer og selv og virksomheden blandt andet ved at sammenligne virksomheden med verdensklasse virksomheder i forskellige industrier – og vi vil virkelig gøre virksomheden bedre end disse virksomheder. Vi ser gerne at tidligere ejere beholder en ejerandel i virksomheden så vi kan udvikle selskabet sammen med dem. Det har vi gjort i de fleste af vore selskaber, blandt andet Euro Cater, Dustin og Haarslev Industries.

Teamet

Vore nordiske eksperter og rådgivere har lang erfaring i at vurdere forretningsmuligheder og skabe de rette forudsætninger for udvikling af virksomheder. Det betyder, at vi kan være meget aktive ejere og vi har en ambition om at tilføre både generel erfaring og viden samt unikke spidskompetencer. Det vi lærer ved at arbejde med en virksomhed kan mange gange bruges i virksomheder i tilsvarende industrier eller med lignende forudsætninger og/eller udfordringer.

Investorerne

Investorerne i Altor fondene består af flere forskellige typer institutioner fra forskellige dele af verden. Næsten 80 procent af kapitalen i den seneste fond kommer fra udenlandske investorer, der dermed bidrager til udviklingen af nordiske virksomheder. Blandt investorerne findes alt fra amerikanske velgørende institutioner og universiteter til nordiske pensionskasser. De virksomheder fondene har investeret i har udviklet sig særdeles godt, hvilket har betydet at afkastet for investorerne har været godt. Historisk har det årlige nettoafkast være omkring 20 procent hvilket gør Altor fondene til verdensklasse fonde.

Mere udførlig information om Altor finder du på vores internationale hjemmeside.

Historier om virksomheder

Kontakt

Altor Equity Partners A/S
Christian IX's Gade 7, III1111Copenhagen KDenmark
Tel: +45 3336 7300 – Fax: +45 3336 7301 Email: info@altor.com

Media: Tor Krusell, Head of Communications
Tel: +46 70 543 87 47 – Email: tor.krusell@altor.com